Dengang og Nu
Arvid Nordquist H.A.B 125 år 1884-2009
Virksomhedens grundlægger
Da den 26-årige Arvid Nordquist i 1884 erhvervede en uanselig høkerbod på Nybrogatan, havde han ingen ide om, hverken hvilken fremgang eller hvilken modgang, der ventede. At bedrive handel under to brændende verdenskrige og at overleve en omsætning, der blev halveret som følge af indførelsen af Brattsystemet – et alkoholrationeringssystem – var uden tvivl en prøvelse. Men han blev kongelig hofleverandør, og med sine legendariske delikatesser en landskendt garant for kvalitet. Den nedslidte butik kom til at danne grundlag for et familieforetagende, som hans børn og børnebørn skulle komme til at udvikle til et nordisk handelshus med såvel kaffe, årgangschampagne som økologisk børnemad.

Strategi – Kvalitet i alt
Før købet af butikken tænkte Arvid Nordquist, som iværksættere til alle tider har gjort: ”Dette kan jeg gøre bedre selv – og på min egen måde.” Han gennemførte straks en række grundlæggende forandringer: Han ville sælge kvalitetsvarer og ikke lade sig nøje med det sortiment, folk forventede, men importere spændende levnedsmidler, sjældne varer og velsmagende delikatesser. Han og personalet skulle have stor viden om produkterne og være kvalitetsbevidste. Butikken skulle være eksemplarisk ren og pæn, og personalet skulle bære stiligt tøj. Butikken skulle dermed lokke kunder til, som boede langt uden for kvarteret. Med den nye type forretning ville han endvidere komme nærmere de kunder, han ønskede at henvende sig til – det velsituerede Stockholm.
Arvids ideer er formentlig lige så sande og afgørende i dag, som dengang. Butikken skal være i klasse A og tilbyde et eget premiumsortiment, som tiltrækker en kvalitetsbevidst og købestærk målgruppe. Alle dele hænger sammen og afhænger af hinanden.
Læs mere
|