UK DK SE FI NO

Vores miljøarbejde

Vores syn på miljøarbejde

Miljøarbejdet er vigtigt for os hos Arvid Nordquist. Vi driver virksomheden med omtanke og leverer produkter af høj kvalitet. En vigtig del af kvaliteten er indvirkningen på miljøet. Vi ønsker, at vores produkter skal skænke kunderne en stor merværdi med en minimal indvirkning på miljøet. Vi stræber efter at finde leverandører, der på bedst mulig måde kan gøre dette. Vi markedsfører fx HiPP-børnemad, den første, helt økologiske produktlinje inden for børnemad, og det er et bevidst valg. Vi tilbyder også økologiske alternativer, hvad angår kaffe, olivenolie og majs. I kaffesortimentet findes både Eko- og Reko-kaffe, hvor sidstnævnte garanterer arbejdsvilkår under produktionen, der lever op til de krav, der findes inden for Fair Trade-mærkningen.

 

Som en handelsvirksomhed er vi bevidste om den miljøbelastning, som transporterne medfører. Vi arbejder hårdt for at begrænse den mest muligt. Ved hjælp af forskellige former for leverandørsamarbejde sørger vi for at være så langt fremme i udviklingen som muligt med hensyn til den teknik, der findes i dag. Derudover vil vi være med til at udvikle morgendagens løsninger inden for transport og logistik.

 

Vores miljøledelsessystem

På selveste den svenske nationaldag den 6. juni 2003 blev Arvid Nordquist H.A.B. miljøcertificeret. Dette indebærer, at vi har indført et miljøledelsessystem, der lever op til kravene i den internationale standard ISO 14001. ISO 14001 stiller bl.a. krav om, at virksomhedens indvirkning på miljøet skal kortlægges, de vigtige miljøaspekter skal identificeres, en miljøpolitik skal indføres, en tydelig ansvarsfordeling skal beskrives, og kvantificerede miljømål skal formuleres og følges op på. Hvert år skal man kunne påvise forbedringer inden for miljøområdet. Klik her for at læse mere om vores miljømål.

 









© 2007 Arvid Nordquist ApS  |  St. Kongensgade 24B, 1264 København K  |  Tel.+45 3262 0081  |  Om webbplatsen