ordliste

Drivhusgasser
Drivhusgasser er en betegnelse for forskellige gasser i atmosfæren, som optager sollys af forskellig bølgelængde og reflekterer dem tilbage til jordoverfladen: vanddamp, kuldioxid, lattergas, metan og freoner.

Drivhuseffekt
Drivhusgasser forhindre, at stråling, som rammer jorden, reflekteres ud i rummet. Infrarøde stråler/varme sendes tilbage til jordens overflade af disse gasser og gør jorden varmere end den skulle være uden atmosfærens drivhusgasser. Dette kaldes drivhuseffekten og er en forudsætning for alt liv på jorden. Uden den var jorden i gennemsnit ca. 30 grader koldere.

Global opvarmning
Når mængden af drivhusgasser i atmosfæren stiger, øges den stråling, som reflekteres tilbage til jordens overflade, og så stiger temperaturen. Gennemsnitstemperaturen på jorden er steget med knap 1 grad i løbet af 1900-tallet, og den spås at ville accelerere, hvilket har fået og kommer til at få alvorlige følger for samfund og økosystem. Dette kan skyldes de stigende temperaturer i sig selv, som kan gøre mange områder ubeboelige, men stigende havniveau og en stigende hyppighed af naturkatastrofer forventes også at blive et stort problem som følge af den globale opvarmning.

Carbon footprint/klimaaftryk
Et aftryk i form af den udledning af drivhusgasser, som et menneske, en organisation, en begivenhed, et produkt eller et land er årsag til.

Klimakompensation
Alle mennesker og organisation efterlader et vist klimaaftryk efter sig. Ved at købe udledningsrettigheder eller støtte klimaprojekter kan man som virksomhed/organisation/privatperson kompensere for sit eget aftryk. Støtte til klimaprojekter, som er den almindeligste form for kompensation, sker som regel gennem plantning af træer eller projekter, der støtter vedvarende energi eller energieffektivisering.

Afskovning
Ved træfældning påvirkes hele økosystemet negativt. Miljø, klima og dyreliv rammes hårdt. Da træer er effektive til at binde kuldioxid, er bæredygtigt skovbrug, herunder nyplantning af træer, en effektiv måde at bekæmpe drivhuseffekten på.

CO2
Kuldioxid

CO2e
Kuldioxid-ækvivalent, et fælles mål for hvor meget en given mængde drivhusgas kan påvirke den globale opvarmning.

GHG
Green House Gas, det engelske udtryk for drivhusgasser.

ISO14064
Standard for kvantificering og rapportering af udledning af drivhusgasser for organisationer.

EPD
Enviromental Product Declaration er et system til at beskrive miljøegenskaber ved produkter eller tjenester.

PAS2050
Standard for beregning af et produkts udledning af drivhusgasser.

PAS2060
Standard for klimatneutralitet.

Metan
CH4, kulbrinte, som blandt andet dannes ved nedbrydningsprocesser og er naturligt forekommende. Det er den vigtigste komponent i naturgas og en medvirkende årsag til drivhuseffekten.

Lattergas
N2O. Er en ikkebrændbar gas, som blandt andet opstår i landbruget ved brug af kunstgødning. Lattergas er en kraftig drivhusgas.

Fluor-kulbrinte
HFC-forbindelser, kaldes også for freoner, er kraftige drivhusgasser, som blandt andet bruges som kølemidler i køleanlæg.

Perfluorcarboner
PFC-forbindelser dannes ved fremstilling af aluminium og er kraftige drivhusgasser.

Svovlhexafluorid
SF6 er et syntetisk, industrielt fremstillet stof. Anvendes blandt andet inden for el- og elektronikindustrien og er en meget kraftig drivhusgas.

Clean Development Mechanism (CDM)
CDM er et program, som gør det muligt at klimakompensere gennem projekter i udviklingslande. CDM reguleres gennem FN og Kyotoprotokollen.

Joint Implementation (JI)
JI er ligesom CDM et program til klimakompensationsprojekter, men med fokus på forhenværende østlande. JI reguleres gennem FN og Kyotoprotokollen.

Voluntary/Verified Emissions Reductions (VER)
Reduktionsenheder fra klimakompensationsprojekter fra det frivillige marked. Projekterne reguleres ofte via non-profit organisationer, som udsteder certifikater, som herefter bliver solgt til virksomheder/organisationer, der ønsker at klimakompensere. Plan Vivo og Gold Standard er to eksempler på organisationer/standarder, som arbejder med VER.

Ex-ante kreditter
Udledningskreditter, der sælges på forhånd, inden klimanytten er blevet skabt. Almindelige f.eks. i forbindelse med plantning af træer, hvor kompensationen sker i og med, at træerne vokser.

Plan Vivo
Plan Vivo Foundation er en registreret, non-profit stiftelse, som undersøger, godkender og overvåger klimakompensationsprojekter. Plan Vivo udsteder desuden kompensationscertifikater. De er specialiseret i projekter, hvor der samarbejdes med småbrugere og samfund omkring bæredygtigt skovlandbrug og plantning af træer.

Markit
Et register hvori alle solgte certifikater fra Plan Vivo registreres. Markit tilbyder global, finansiel og transparent informationsservice i forskellige brancher. Læs mere på ; www.markit.com.

Taking Root
En non-profit canadisk organisation, som arbejder med plantning af træer og klimakompensation som et værktøj til at støtte den økonomiske udvikling i Nicaragua.